Saunagus er en oplevelse, der vækker alle sanserne til live ved brug af varme, luft, duft og professionelle håndklædeteknikker. Saunagus beroliger og afstresser, varmer muskler og led op, så du kan slappe af i hele kroppen. Det, som gør Saunagus til en helt unik oplevelse, er gusmesterens evne til at fortolke de ældgamle saunatraditioner samtidigt med, at gusmesteren skaber et trygt rum med underholdende energi.