Vi laver 3 runder saunagus a ca. 11 minutters varighed. I hver runde vil gusmesteren præsentere olierne og bruge håndklæde eller vifte til at fordele varmen og duftene i saunaen. Som udgangspunkt kører vi stillegus, dvs. at det kun er gusmesteren der taler.
Der kan være musik eller fortælling der passer til olierne, ligesom vi måske bruger en klangskål eller vejrtræknings teknikker til at blive nærværende. I pauserne (der varer 8-10 minutter) mellem runderne serveres der altid te og salte snacks.
Du kan være heldig at der også er andre lækkerier som frugt, hjemmelavet ingefærshots eller kage? Brug gerne pausen til at køle ned under bruseren eller i vores koldvandskar.
Priser er fra 160 kr med klippekort og ellers 200 kr.